BOG NYT Broder Theodor


BOGUDGIVELSE.


BRODER THEODOR FORTÆLLER OM SIT LIV.


Glæd dig til interessant læsning i bogen " Broder Theodor - Vejen til et liv som munk i Assisi".


I bogen fortæller broder Theodor åbenhjertigt om sit liv. 

Forfattere til bogen er venner til broder Theodor, ægteparret Maria From & Bo

Bogen kan forudbestilles hos din lokale boghandler, eller on-line hos: bog-ide.dk, Saxo.com, Gucca.dk, mv.


Bogen er rigt illustreret og med hidtil ikke offentliggjorte fotos fra broder Theodors liv. I al beskedenhed har jeg haft fornøjelsen af, at bidrage med fotos til bogen fra mine rejser til Assisi.


Her kommer info fra forlaget Momenta om bogens indhold:


Det stod bestemt ikke skrevet over Theodors vugge, at han skulle ende som katolsk munk i Assisi. Alligevel valgte han som 40-årig at blive franciskanerbroder og ikke mindst et vild ungdomsliv med masser af fester. Den første reaktion fra en veninde var "Cølibat. Det kan du sgu ikke overholde!"


Broder Theodor er kendt som en temmelig utraditionel og overraskende personlighed fra talrige optrædener i tv, radio og aviser - og tusindevis af danskere har mødt ham på rejser til Assisi eller ved et af hans mange foredrag i Danmark.


Men hvad er det, der får et moderne menneske til at fravælge et liv med familie, arbejde, privatøkonomi, hus og have for i stedet at gå i kloster.


I bogen fortæller broder Theodor for første gang hele historien om sit liv - og om vejen til sit afgørende livsvalg og om hvorfor et moderne menneske finder en stor frihed i at leve efter et regelsæt, som blev skrevet i middelalderen. På sin helt egen måde beskriver han sin hverdag i klostret o sit særlige forhold til de mange kunstskatte i klosterkirkerne, de for længst er erklæret UNESCO verdensarv. Undervejs fortæller han også om at sætte pris på livets glæder blandt andet dans og et godt glas vin.


Bogen udkommer også som lydbog indtalt af forfatter Bo Pedersen.


God læselyst.


Pax et Bonum.


Mai-Britt Larsson

Kontaktperson & foredragskoordinator for broder Theodor.