Bookning Mai-Britt Larsson Assisi foredrag

Bookning

Foredrag om Assisi med Mai-Britt Larsson


Vejen til Assisi - byen med en magisk tiltrækningskraft


Et foredrag i ord og billeder med Mai-Britt Larsson.


Mange har efterlyst et foredrag om Assisi, derfor kan Mai-Britt nu bookes til et foredrag i foreninger, sognemøder, klubber, mv.


Mai-Britt fortæller om sin vej til Assisi, byen som i dag en hendes store passion.

Efter at have rejst til fjerne destinationer såsom; Indien, Kashmir, Lille Tibet, Japan, Bali, Island, Israel, og vandret på El Camino, Frans Fredsrute, mv., tabte hun helt sit hjerte til pilgrimsbyen Assisi.


Det er med tiden blevet til mange besøg i pilgrimsbyen Assisi, og et venskabsbånd er knyttet, med den danske munk Broder Theodor. Mai-Britts glæde og passion for Assisi, skinner helt klart igennem på hendes foredrag og Retræte Rejser til Assisi.


Du har nu muligheden for at høre historien nonnen Clara og tiggermunken Frans af Assisi. Begge fravalgte et liv i rigdom for at følge deres kald, og vie deres liv til Gud, for at leve for deres tro - i kyskhed, lydighed og fattigdom.


Under foredraget vil der være mange smukke billeder, en visuel guidet tur i gennem Assisi by, som vil være velkrydret med Mai-Britts egne oplevelser fra sine mange besøg i byen.


Foredraget varer ca. 60 minutter, derefter er der pause, og spørgetid.


Henvendelse kan ske på info@maibrittlarsson.com


Pax et Bonum


Mai-Britt Larsson



***

© Mai-Britt Larsson er rettighedshaver, det er ikke tilladt at kopiere tekst og foto.