Spirituel retræte til Assisi 2020

...Først til mølle.

4 pladser tilbage.

Jeg rejser med mindre antal deltagere på mine Assisi retræter,

derfor bliver de hurtigt udsolgt. På denne rejse max. 11 deltagere.


Assisi

8. - 15. Juni 2020


Spirituel Retræte

med

Hjerte & Passion


Vil du med på en unik retræte og bo på kloster i hjertet af Assisi?


Så er denne retræte måske lige noget for dig.


Med en dagstur til Den Sorte Madonna i Maria af Nazareths hus.


Et kursus i bøn, bønspraksis, lær at lave dine egne små kort med skudbønner.


Assisi er et knudepunkt for pilgrimme fra hele verden, og i gadebilledet vil du opleve munke og nonner. Allerede ved din ankomst til byen kan du fornemme Assisi`s skønhed, stilhed og hjertevarme. Byen emmer af, og lever til fulde op til, Frans af Assisi`s historiske citat Pax et Bonum - Fred og Alt Godt.


Denne spirituelle retræte er skræddersyet til dig som gerne vil opleve Assisi og gå i Frans og Clara af Assisis fodspor. Måske du vil gå et skridt videre, eller at du står ved en udviklingsvej og søger efter en ny retning i livet, - så kan energierne i Assisi uden tvivl understøtte dig i det.


På retræten vil jeg fortælle dig om den betydning, som Assisi har haft for mig, på min egen personlige og ikke mindst den spirituelle udviklingsvej. Derfor har jeg indlagt et kursus, hvor du har muligheden for at lære om bøn, bønsformer, og bønspraksis. Du vil også lære at udforme dine personlige kort med små skudbønner (positive bekræftelser), som du kan bruge i din hverdag.


Bønner, udsendt fra Assisi, siges at være nogle af de mest kraftfulde bønner i verden.


Jeg vil tage dig med hen til de steder hvor Frans af Assisi og hans kvindelige modpol nonnen Clara levede deres liv for mere end 800 år siden. På de guidede ture i Assisi, vil du høre om det liv, som Frans og Clara levede, da de begge opgav et liv i rigdom for at leve for deres tro - i kyskhed, lydighed og fattigdom.


I Assisi by vil du opleve:

Et kulturelt skatkammer, alt ligger i gå afstand, så vi går bogstavligt talt i Frans og Clara af Assisi's fodspor.



Broder Theodor - den danske franciskaner munk vil vise os rundt i den store San Francesco Basilica. Han vil med stor viden og omhu fortælle os om Frans af Assisi, og om de smukke fresker som pryder væggene i Basilicaen.



Santa Chaira Basilica - her vil vi se det originale San Damiano kors, relikvier og krypten hvor Clara er stedt til hvile. Vi vil gå til Loudes (morgenmesse) hvor vi vil nyde Clarissernes smukke sang.Det er et kærkomment sted at sidde og nyde stilheden og måske lægge en bøn i krukken, så vil Clarisserne bede for dig.



Uden for Assisis bymur vil du opleve:

San Damiano - vi skal på en kort pilgrimsvandring i den smukke natur, hvor vi går igennem en lille olivenlund til Klostret San Damiano, hvor Clara boede i 41 år med sine Clarisser udenfor bymuren. Det var på San Damiano korset, talte til Frans.


Den sorte Madonna - vil du opleve på en dagstur ud af Assisi by. Den sorte Madonna med Jesus barnet, står i den store basilica, inde i Maria af Nazareths hus, som ifølge legenden er fløjet dertil af engle. Det var i dette hus, englen Gabriel bebudede for Maria, at hun skulle føde en søn, som hun skulle kalde Jesus. Det kan du se frem til, det er en meget smuk oplevelse, som går lige i hjertet.

Inden vi kører tilbage til Assisi, spiser vi sen frokost på en restaurant ved havet.


Egen tid - på retræten er der indlagt egen tid til fordybelse, så du kan have en stillestund på et af helligstederne. Eller at du måske bare har lyst til at sidde på Minerva Templets trappe, læne dig op ad fortidens søjler, og nyde livets gang på Piazza del Comune.


Retræte - betyder tilbagetrækning, og det er lige dét, vi gør på mine Assisi Retræter. Vi giver slip på hverdagens stress og jag. Assisi er en indre og ydre rejse, derfor vil det være individuelt, hvad den enkelte deltager har lyst til. Om det er sammen eller hver for sig, det er op til dig. Det vigtigste er, at du har sjælen med. I Assisi ligger der altid ”uventede” oplevelser, små gaver og venter på dig. En ting er helt sikkert, du vil rejse beriget hjem, og ofte med en længsel efter at komme tilbage.

Indkvartering på klostret - vi skal bo hos de gæstfri nonner på et kloster, som ligger midt i hjertet af Assisi. Klostret har en lukket gårdhave og sin egen lille kirke, og du er velkommen til i løbet af dagen at søge stilhed i kirkerummet. På klostret er der opholdsstue, læserum, elevator og WI-FI, og de sødeste nonner som åbner deres hjem for dig. Stilheden, roen og enkeltheden i klosterlivet gør at du straks føler dig hjemme.

Rejsens pris - delt dobbeltværelse pr. person 10.850 kr. / enkeltværelse 11.650 kr. pr. person

Hvad er med i prisen? Det er fly, al transport i Italien, en dagstur til den Sorte Madonna/m frokost, ophold på kloster alle værelserne har eget toilet og bad, ½ pension, kursus, daglige meditationer. Du får en smuk notesbog, og fine små kort, som du kan skrive dine skudbønner på.


Det som du selv skal sørge for - frokost på rejsedagene og i Assisi by, lommepenge, forsikringer,gyldigt pas og det blå EU-sygesikringskort.


Forudsætning for deltagelse - du skal være selvhjulpen og godt til bens.


Tilmelding til rejsen - sker ved at du kontakter mig for tilmelding på info@maibrittlarsson.com, - og efterfølgende sker indbetaling af depositum på 3.500 kr., til Jyske Bank konto nr: 5050 1455344 mrk. dit navn & Assisi/Juni 2020. Rest betaling sker 2 måneder før afrejsen, rejseinformation og flybillet udsendes 6 uger før afrejsen. Dagsprogrammet for ugen får du når vi er ankommet til Assisi.


Værd at vide - Gruppen flyver samlet med SAS fra København kl.10 05 - Hjem fra Rom kl.13 25.


Jeg er at finde ved check-in i København, det er på nuværende tidspunkt muligt at følges med tilmeldte fra Karup og Aalborg.


Har du brug for at tilkøbe en indenrigsflybillet eller fra et andet nordisk land, så hjælper min rejseagent dig med det, for et mindre gebyr.

Der tages forbehold for ændringer.

Rejsen er dækket af rejsegarantifonden.

Teknisk rejsearrangør er Unitas Rejser A/S, medlemsnummer i Rejsegarantifonden 128.


Social ansvarlighed:Assisi Retræte Rejser afregner moms, skat, gebyr til Rejsegararantifonden - og flyver med SAS som yder CO2 kompensation for sine flyvninger. Alle betalinger foregår elektronisk både i Danmark og i Italien.


© Mai-Britt Larsson er rettighedshaver, det er ikke tilladt at kopiere tekst og foto.